Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Fikkedik & Falderina : hekserim


Beskrivelse


Billedbog om to herlige hekse på indkøbstur til Kina med en noget speciel indkøbsliste - på rim selvfølgelig!

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2004

af

af

Lene Kristiansen

d. 4. aug. 2004

Lige under titlen, midt mellem to flyvende hekse, står der "Hekserim" og indrømmet, jeg blev utrolig glad da debutanten Marianne Iben Hansens og den garvede, gode Bodil Molichs bog ikke viste sig, at være endnu en rim og remsebog, bare om hekse. Nej, her er tale om en halsbrækkende (for rim er der), sammenhængende historie om to hekses indkøbstur til Kina. Her får de ikke helt det, de skal have, bliver også en anelse uvenner, og efterlader i bedste heksestil den kinesiske købmand i en noget tvivlsom situation. En herlig historie med masser af sjove indfald og ord og med en indkøbsliste: larvefødder, drageblod og kejserens gebis mv. , der gentages flere gange. Bodil Molich har lavet skønne tegninger og helt fulgt trop med Marianne Hansen, Fikkedik og Falderinas tryllerier i bedste Madam Mim-stil Tak for en helt almindelig, ualmindelig billedbog på rim! Fra 3-4 år.