Ole Michelsen genindførte den kritiske filmanmeldelse i dansk TV med programmet "Bogart". Hans faste afslutningsreplik herfra er blevet denne bogs titel. Bogen handler mest om film men også meget om Ole Michelsen, for de to ting lader sig slet ikke adskille. Med en overordentlig velflydende pen skildrer OM sine første møder med filmens verden og med det Frankrig, som han elsker, da han for over 30 år siden startede som en slags instruktørassistent hos den franske instruktør Jean-Pierre Melville. Men hvis man frygter, at Michelsens bog er en lang frankofil fremturen med europæisk åndshovmod, tager man grundigt fejl. OM har et nuanceret og fordomsfrit men kærligt syn på film i almindelighed, både de amerikanske og de europæiske. Hvad han derimod - velbegrundet og velformuleret - tager afstand fra, er de effektjagende Hollywood-produktioner, filmens "luksusludere", dem der kan alle trickene, bare ikke det med følelserne og kærligheden! I et forrygende afsnit beskriver OM det årlige apokalyptiske ragnarok, der hedder Cannes-festivalen, som han personligt holder på mental sund afstand ved imellem alle interviewene og filmene at deltage i møder i Cannes' lokalafdeling af Anonyme Alkoholikere. Bogen er en ukrukket og ydmyg men entusiastisk og indsigtsfuld kærlighedserklæring til filmens verden.