Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Filøjsen : lillebitte, kæmpestor

Del 2 af Filøjsen

Beskrivelse


Filøjsen er et lille tumledyr, der sammen med sin ven, citronsommerfuglen Liv, undersøger det, der er lillebittekæmpestort ude i naturen. Billedbog for børn fra ca. 3-6 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2022

af

af

Marianne Agger

d. 15. juli 2022

Filøjsen er et lille tumledyr, der sammen med sin ven, citronsommerfuglen Liv, undersøger det, der er lillebittekæmpestort ude i naturen. Billedbog for børn fra ca. 3-6 år.

Anden billedbog om tumledyret Filøjsen og sommerfuglen Liv. Denne gang tager Filøjsen og Liv ud for at undersøge det, der er lillebittekæmpestort - og alt det lige midt imellem. Ude i naturen ser Filøjsen og Liv dyr i alle størrelser, og de møder verdens stærkeste bille: en skarnbasse. Skarnbassen virker vred, men i virkeligheden er den ked af, at dens børn er store nok til at klare sig selv, og at konen har forladt ham. Til sidst konkluderer Filøjsen og Liv, at livet kan være lillebitte, kæmpestort og alt det lige imellem. Bagerst er tegninger og beskrivelser af de pattedyr, fugle og insekter, som optræder i bogen.

Bogen følger samme spor som den første bog Filøjsen, hvad angår fortællestil, sprog og billedside. Det bedste ved bogen er den positive og nysgerrige måde, den formidler naturen på. Der er ret meget tekst og mange informationer, sproget er finurligt, og der er stor aktivitet i den vilde og farverige natur, der er afbildet på opslagene. Så for nogle børn vil det være godt at dele historien op i mindre bidder. Kan både læses som efterfølger af den første bog om , men fungerer også som selvstændig bog.

Bogen er i stil med På flyvetur med Alf og Dora.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juli 2020

af

af

Marianne Agger

d. 24. juli 2020

Lær et lille, sødt tumledyr at kende i denne bog om "Filøjsen", der bliver venner med den nyudklækkede citronsommerfugl, Liv. Billedbog for børn fra 3-6 år.

Filøjsen er et glad og eventyrlystent dyr, der springer på et blad og sejler ned af åen for at opleve verden. Den vinker til de dyr, den møder, og den finder et blad, der viser sig at gemme på en citronsommerfugl. Sommerfuglen, Liv, er lidt nervøst anlagt. Men Liv har mod på at følge med Filøjsen videre på rejsen, selvom Liv er bange alverdens ulykker. Filøjsen beroliger Liv og pakker Livs urolige tanker ind i blade, som sendes af sted ned ad åen. Så letter det i Livs hoved, og de to nye venner sover trygt sammen under et træ. Bagest i bogen er der tegninger og beskrivelser af dyr, som optræder i bogen, og sangtekster til musikfortællinger om Filøjsen, der kan høres på diverse streamingtjenester. Stine Michel har lavet flere musikfortællinger som fx Den lille prins.

Filøjsen er et kært, nyt bekendskab. Selve bogens indhold med poetiske sangtekster, naturformidling og historien om et venskab, hvor man hjælper hinanden med livets udfordringer, er en fin blanding. Historien er måske lidt lang og stikker i flere retninger, men den hænger sammen, og børn vil godt kunne følge med. Tegningerne er varme, sjove og fulde af liv.

Bogen er lidt i stil med Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne, der også er en poetisk fortælling, der bl.a. handler om give børn selvværd.