Fingernemt er et anderledes materiale til de indskolingselever, der har behov for at arbejde systematisk med koblingen mellem bogstaver og lyd og til elever, som kan have dyslektiske vanskeligheder – den gruppe, som bliver afdækket i den nye nationale ordblindetest. Læse-stavematerialet bygger på den multisensoriske tilgang. Eleven lærer at tappe – at lydere og huske med fingrene. Samtidig får eleven en strategi til at fastholde opmærksomheden på sproglydene i arbejdshukommelsen og en taktil/kinæstetisk fornemmelse for, hvad der sker, når lyde sættes sammen.