Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Fire muslimske stemmer


Beskrivelse


Fire kvinder har det til fælles, at de er muslimer, og at de vil uddanne sig og finde et ståsted i Danmark. Kvinderne ses i dagligdags situationer og fortæller direkte til kameraet om oplevelser og syn på liv og fremtid. Filmen slutter med at lade de fire, meget forskellige kvinder møde hinanden til en snak om især kærester og ægteskab.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 14. juli 2010

Denne 28 minutter lange dokumentarfilm lader fire unge, muslimske kvinder med udenlandsk baggrund komme til orde. Filmens positive skildring af veltilpassede unge med vilje til integration og uddannelse kan finde plads i en undervisningssituation eller oplysningskampagne, hvor emnet integration er på dagsordenen og kvinders muligheder i fokus.

Instruktøren Merete Borker har i sin karriere beskæftiget sig meget med kvinders vilkår: Arbejderkvinder i Grønland, 1975, I mørke, 1992 og Abort - et ensomt valg, 1996. I Fire muslimske stemmer, 2009 fortsætter hun sin afsøgning af emnet. Rayan er 21 år og født i Libanon; Dudu er 27 år og født i Danmark af tyrkiske forældre; Natasha er 18 år og født i Libanon; og Perihan er 21 år og født i Tyrkiet. Disse fire kvinder har det til fælles, at de er muslimer, og at de vil uddanne sig og finde et ståsted i Danmark (Rayan er den eneste muslim på fysikstudiet på Københavns Universitet). Kvinderne ses i dagligdags situationer og fortæller direkte til kameraet om oplevelser og syn på liv og fremtid. Filmen slutter med at lade de fire, meget forskellige kvinder møde hinanden til en snak om især kærester og ægteskab.

Filmens stil med vekselvirkning mellem fortælling i nærbilleder, såkaldte "talking heads", og små scener fra hverdagslivet kendes fra talrige tv-reportager.

Filmens positive indfaldsvinkel er sympatisk og de små succeshistorier kærkomne, men informationerne er for spredte og mangelfulde til indsigt og forståelse.


Berlingske tidende

d. 11. juni 2010

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 11. juni 2010


Religion

2011, nr. 1

af

af

Anne Marie Lervad Thomsen, Lene Birk Larsen

2011, nr. 1