De sidste fire punktnedslag i Pelles liv fra 1987-2002. Personlige problemer, der synes uovervindelige, løses, Pelle opretter et informationsbureau og når med besvær frem til EF-afstemningen 1992. I 1997 er han optaget af tanker om sin egen sygdom og død, og i 2002 forsøger han at komme til afklaring om sin og forældrenes fortid.
I 12 hoveddele (bøger) følger vi brønshøjdrengen Pelle over 60 år fra 1942-2002. Hvert af bindenes fire bøger foregår i en bestemt måned, således at de tolv bøger i hele værket dækker samtlige måneder. I alt 12 bøger med fem års mellemrum, suppleret med prolog og epilog.