Lindegren debuterede i 1987 med Bænkebidernes år, der bl.a. viste hans sikre sprogbehandling og fortælleteknik. Bænkebidernes år er kaldt en generationsroman, og det er Floden... for så vidtogså, selv om den i langt højere grad end forgængeren ligner den klassiske udviklingsroman. Hovedpersonen er Leo, og gennem ham opleves barndom på landet, pubertet i byen og en form for afklaringved bogens slutning, hvor han som 18-årig stikker til søs. Omkring Leo er en række stærkt portrætterede personer, først og fremmest familien med fallit, druk og skilsmisse og pigerne, gennem hvemhan også må udspille konflikten mellem det gamle og nye liv. Som nævnt har Lindegren godt greb om skrivekunsten, og Floden... er med sin realistiske stil et lettilgængeligt tilbud om engen(op)levelse barndommens og pubertetens universelle konflikter og / eller af tiden fra midten af 50'erne, men den er ikke kun anvendelig til os midt i 30'erne: romantypen her har bud til allealdersklasser og vil også falde ismag hos fx læsere af Knud Erik Pedersen og yndere af både Nexøs og Herløv Petersens Pelle. Eneste anke kan være, at den af og til går for meget i detaljen ogbliver for stillestående. God typografi og flot omslag af Bo Thobo Carlsen.