Fløjtespilleren

Tidl. udg. 1953 samt filmatiseret. Her er skam spænding for alle pengene og der skal ligefrem hjernegymnastik til, for at holde sammen på de utallige personer - og til at give et referat. Der er to fløjtespillere: far og søn. Førstnævnte har bedåret en pige (han var marineofficer ved siden af samt opfinder af et mærkværdigt apparat, som nedrige mennesker hugger fra ham og han drives i landflygtighed med skam og skændsel). Forinden har han altså produceret fløjtespiller nr. 2 (der er faktisk mange flere uægteskabelige børn hos M. K., end man skulle tro). Nr. 2 drager til Amerika, når i en alder af 30 år at blive verdensberømt og højt dekoreret (!), vender hjem og overtager sin afdøde mors gård + en sød pige, hun har anskaffet som husbestyrerinde. Den vilde jagt efter faderen finder ham i Sverige, hvor han optræder som klovn i den helt store stil (men ved et meget lille cirkus). Alle forenes og nr. 1 rehabiliteres. Klovnen har klaret sig gennem ulykkerne ved sin tro; den religiøseindstilling er tydelig hos M. K. og meget mindre vammel end i decideret »kristelige romaner« - det må man rose ham for.

Læs hele vurderingen

Denne genudgivelse af Fløjtespilleren udmærker sig ved et pænt, læsevenligt tryk og moderne retskrivning. Selve historien er derimod ikke så ophidsende, men lidt langtrukken og ligegyldig, men alligevel også ganske hyggelig. Fløjtenisten Martin med den kuldsejlede karriere vender hjem fra Amerika til den mødrene gård for at overtage bedriften efter moderens død. Hans far forsvandt før Martins fødsel under mystiske omstændigheder, men mor har efterladt breve, der kan opklare gåden og genoprette faderens ære. Alt går som det skal: Martin spiller igen fantastisk, mors helgenagtige minde hyldes hele bogen igennem, og romancen med den søde Bodil blomstrer. Og faderen, som blev fordrevet af skumle personers intriger, er nu talentfuld cirkusklovn i udlandet. Far og søns forening i manegen er rørende, og persongalleriet myldrer af pudseløjerlige figurer. Historien fortælles med både lune og drivende sentimentalitet, og der er ikke tegn på aftagende interesse for Korch i udlånet.

Læs hele vurderingen