Bøger / faglitteratur

Flygtningeskæbner : en græsk tragedie


Beskrivelse


Kom bevægende tæt på den barske virkelighed for triste flygtningeskæbner strandet i græske flygtningelejre. Læs fx om Doris, designer fra DR Congo, og Muhammed fra Afghanistan, som deler drømmen om et andet og bedre liv i Europa. For dem, der følger flygtningedebatten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2022

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 22. juli 2022

Kom bevægende tæt på den barske virkelighed for triste flygtningeskæbner strandet i græske flygtningelejre. Læs fx om Doris, designer fra DR Congo, og Muhammed fra Afghanistan, som deler drømmen om et andet og bedre liv i Europa. For dem, der følger flygtningedebatten.

"Denne bog handler om strandede flygtninge og migranter i Grækenland - et af EU's fattigste lande". Sådan skriver forfatterduoen indledende i dette mix af interview- og debatbog. Her er overskrifter som "Livet som flygtning på standby" og "Fremtidens flygtningestrømme - EU's udfordring?". Under overskriften "De græske øer - EU's massefængsler?" fortæller Ahmed om sin virkelighed i en flygtningelejr i Grækenland: "Jeg bor i et telt på den bare jord, her er varmt, og det er svært at få vand". Han drømmer om at komme videre til Tyskland, men er nu strandet i lejren uden papirer. Eva- Marie Møller er journalist og Mads Christoffersen er kultursociolog.

Velskrevet, bevægende og insisterende bog, som beder os i det mindste åbne øjnene for, hvordan vi Europa svigter, når vi lader et af EU's fattigste lande - Grækenland - huse flygtninge i store lejre. Som Andreas Kamm skriver i sit forord: "Man kan håbe, at bogens beretninger kan få os til at genopdage vores fælles ansvar…".

Om dansk flygtningehjælp findes fx Den store udfordring.