Behøver jeg at skrive, at denne Alfons Åberg bog bliver lige så populær som de forrige. Og ikke uden grund. Igen har forfatteren evnet at fortælle og tegne en hverdagshistorie med solidaritet og psykologisk indlevelsesevne i personerne og deres indbyrdes forhold. Børn fra 4 år kan identificere sig med historien, der er flot i sin opbygning. Først skælder far, der er irriteret over ikke at kunne huske en ting, Alfons ud. Alfons, der er 5 år i bogen, burde være mindre barnlig. Så vender bøtten, for Alfons synes, hans far skulle opføre sig mindre voksent. Alfons drager ham ind i sin fantasifulde og løsslubne leg, og fars gode humør vender tilbage, og han husker, hvad han havde glemt. Teksten er skrevet i et levende, billedrigt sprog, med en troværdig hverdagsdialog mellem Alfons og far. Og Alfons leger med sproget og beder far være mindre voksen-lig. Illustrationer og tekst udgør et samlet hele. Der er en fin symbolik i at lade billederne, hvor Alfons forestiller sig fars vigtige gøremål, stå i s/h, overfor Alfons verden i klare varme farver, hvor der er plads til fantasi. Illustrationerne er tegnet i den sædvanlige streg, vi kender så godt, næsten uden baggrund og i en collageform, hvor farvebilleder blander sig med s/h.