Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fodboldbrødre har talent


Beskrivelse


De to brødre har talent, og Johan bliver inviteret til prøvetræning i Barcelona, og lillebroren Pep får lov til at rejse med. Mon Johans talent er stort nok til Barcelona?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2017

af

af

Jesper Holtoug

d. 3. mar. 2017

Ny fodboldserie om brødrene Pep og Johan, som spiller i samme klub og lige er begyndt at spille sammen på førsteholdet. De to brødre og deres far er store fans af FC Barcelona - og drengene er opkaldt efter to af klubbens største trænere. Især for fodboldinteresserede mellem 8 og 12 år.

De to fodboldbøger i serien "Læseklub. Rød" går tæt på taktiske og tekniske detaljer i fodboldspillet. I "Fodboldbrødre slår kontra" skal lillebroren Pep for første gang spille med de store på førsteholdet. Det går hurtigt, og der tackles igennem, men Pep har talent. Det har storebroren Johan også - faktisk så meget talent, at en talentspejder fra FC Barcelona inviterer Johan til prøvetræning i Barcelonas akademi. Forfatteren kendes for nogle lette fagbøger om sportsstjerner.

To udmærkede, letlæste fodboldbøger, som især lægger vægt på realistiske og genkendelige sider af selve spillet, men også beskriver glæden, misundelsen og ærgrelserne. Historierne går tæt på handlingen og bruger mindre tid på beskrivelse af tanker og følelser - hvilket de fleste drenge mellem 8 og 12 år vil sætte pris på. Sproget er enkelt og de mange realistiske tegninger letter forståelsen.

Serien her minder på mange måder om andre gode fodboldserier, hvor man kommer helt tæt på træningen, kampene og drømmene om at blive noget stort, for eksempel Zimakofs "FC Mezzi"-serie og Ringtveds "Dreamteam"-bøger.