Bøger / skønlitteratur til børn / paranormal romance

Følelse


Beskrivelse


Victoria er mere opsat end nogensinde, på at slå den onde vampyr Hector ihjel. Victorias skæbne viser sig at være, at hun kan give vampyrer menneskelige følelser. Et opgør er på vej i vampyrsamfundet, et opgør der skal skabe en harmonisk verden mellem vampyrer og mennesker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2014

af

af

Merete Trap

d. 1. juli 2014

Dette er 2. og 3. del af vampyr-trilogi. En trilogi der har udviklet sig positivt, og som vil tiltale læsere af vampyr/kærlighedsromaner, primært yngre kvinder.

I 2. del af serien Nattens sanger omdannes Victoria til vampyr. Victoria er "udvalgt" og får straks særstilling i vampyrsamfundet, da hun sammen med Vincent og Mathilde er spået at skulle udrette store bedrifter. Truslen er den onde vampyr Hector, som Victoria af uforklarlige grunde er tiltrukket af. Victoria får en lille niece, Caritas, som også er udvalgt. I seriens 3. del afsløres det, at Victorias særlige evne er, at hun kan optø vampyrers følelser. Hendes bror Alexander får plads i Rådet, Victoria dræber Hector og Skæbnegudindernes spådom lader til at gå i opfyldelse. En ny og bedre verden venter for alle. Historien har udviklet sig siden første del, og er blevet mere spændende. Der er stadig en del klichéer, men personerne er skarpere og handlingen mere spændende. Alt i alt to ganske udmærkede og velskrevne vampyr/kærlighedsbøger, dog i den letbenede ende. I serien er tidligere udgivet Besat, 2014.

Der findes en del vampyr/kærlighedsromaner, hvor en unge pige forelsker sig i en vampyr og senere selv omdannes. Det er oplagt at sammenligne med Twilight-serien, som forfatterens tydeligvis er inspireret af. Minder også om Kys ved midnat af Lara Adrian.

2. og 3. del af en vampyr/kærlighedsserie, der har udviklet sig positivt, og nok vil kunne finde læsere blandt unge kvinder.


Himmelskibet

Nr. 41 (2014)

af

af

Anne Dencker Bædkel

Nr. 41 (2014)