Bøger / faglitteratur

Føniksprocessen : find styrke i forandring


Beskrivelse


Bogen giver en række praktiske redskaber til at møde forandring mere optimistisk og introducerer nogle af de store spirituelle læremestre, forskellige former for spirituel visdom og praksis.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2005

af

af

Claus Bundgaard

d. 13. maj 2005

Da bogens amerikanske forfatter og psykoterapeut oplevede en traumatisk skilsmisse, kom hun på sporet af, at de grundlæggende forandringer, livet byder på, med mod, held og terapeutisk hjælp skal gennemleves, for at man som Fugl Fønix kan genopstå af asken - forandret og styrket. I bogen bruger hun sit eget eksempel og i særdeleshed andres mere smertefulde tab til i detaljer at beskrive, hvordan personlige kriser og udefra kommende katastrofer ryster mennesker i deres grundvold. Særlig vægt lægger hun på at fortælle de historier, hvor man i orkanens centrum henter uanede kræfter til at gennemleve krisen og komme videre. Hun er klar over, at selv om de ydre omstændigheder ved et sammenbrud kan være ens, opleves de meget individuelt, men hun tror på, at der er stor trøst og inspiration i eksemplets magt. Desuden udstyrer hun afslutningsvis læseren med en psykisk værktøjskasse, der rummer forslag til meditation, terapi og bøn. Bogen henvender sig fortrinsvis til kvinder i personlige kriser, og da den anslår alvorligere temaer end den typiske selvhjælpsbog, vil mange have behov for professionel hjælp i tilsvarende situationer. Alligevel tror jeg, der kan være styrke at hente i bogens eksempler og anvisninger. Ikke mindst i efterbearbejdningen af krisen.