Bøger / faglitteratur til børn

Folkemord


Beskrivelse


Eksempler på nogle af de folkemord der har fundet sted igennem det 20. århundrede. Endvidere hvad der kan få folk til at begå sådanne forbrydelser og hvad verdenssamfundet har gjort for at forhindre dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2005

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 3. jan. 2005

Denne bog om folkemord er den fjerde udgivelse i Bogfabrikken Faktas serie Dagens verden. Den indledes med en kort historie om Muhamed, der var en af de mange tusinder, som blev hvirvlet ind i de forfærdelige begivenheder i Bosnien mellem 1991 og 1995. I andet afsnit defineres folkemord og man redegør for forskellige forberedende faser i opbygningen til et folkemord. Derefter følger kapitler, der fortæller om folkemord gennem tiderne, hvad der ligger bag folkemord, beskrivelse af hvor der har været folkemord, mediernes rolle i forbindelse med folkemord og hvad folkemord kan gøre ved mennesker og samfund. Det sidste kapitel stiller spørgsmålet: Kan folkemord forhindres? Afslutningsvis er der 4 faktasider med tabeller, der i tal fortæller om folkemord og anvendte metoder i det tyvende århundrede. Udmærket ordliste og stikordsregister. Ud over at oplyse vil bogen lægge op til debat. I hvert afsnit er en lyserød boks med et spørgsmål som for eksempel i kapitel fire: Tror du, at alle, under de omstændigheder som er beskrevet i dette kapitel, ville være i stand til at deltage i folkemord? Spørgsmålet besvares med både ja og nej og begrundelser for disse svar. Bogen henvender sig til folkeskolens ældste elever i samfundsfag og historie og selvstændig opgaveskrivning. Desuden til alle, der ønsker overblik over emnet.



Informationer og udgaver