For altid

Det er forfatterens anden bog på tryk og en selvstændig fortsættelse af Sjælens fordærv, 2002. Den er samtidig en del af en planlagt triologi med titlen: Stereotyp. Det er en utraditionel og tragikomisk kærlighedsroman, som er meget kompliceret opbygget. Martin bliver inviteret hjem til sin tidligere historielærer Hans, som opfordrer ham til at læse sit manuskript: For altid. Det er små groteske historier sammenbundet af fælles symbolik og skæbne. Langsomme passager veksler med hurtige temposkift og pludselige afslutninger. De episodiske handlinger som strækker sig over store forskelle i både tid og sted, holdes sammen af Martins reflektioner over sin læsning af manuskriptet. Hertil kommer for hvert kapitel en lang filosofisk monolog af forfatteren. Temaet er kærligheden som forudbestemt skæbne. Hele bogen er præget af et meget mørkt syn på både samfundsudviklingen og især på menneskets natur. Jeg synes ikke at sproget lever op til den ambitiøse opbygning. Forfatteren henvender sig til øvede læsere af psykologiske romaner.

Læs hele vurderingen