Bøger / skønlitteratur til børn / roman

For evigt sammen, amen


Beskrivelse


11-årige Polli har det ikke let. Kæresten slår op med hende, fordi hun vil være digter, hendes far havner i fængsel og hendes mor forelsker sig i hendes lærer. Men heldigvis har hun da farmor og farfar og så den lille kalv, Polli.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2001

af

af

Elin Søborg

d. 18. maj 2001

En fin lille roman for mellemgruppen oversat fra hollandsk om det svære ved at være 11 år og ikke rigtigt kunne finde ud af det med familielivet og kærligheden. Pollis kæreste har lige slået op med hende, fordi hans familie allerede har bestemt ham for en anden, hendes far lever langtfra op til sin rolle som forbillede, ligesom i øvrigt de fleste fædre i bogen, og Polli må nærmest være den voksne og ansvarlige overfor ham, og for at gøre ulykken fuldkommen forelsker hendes mor og hendes lærer sig i hinanden. Heldigvis har hun da farmor og farfar og koen Grethe at hente lidt tryghed hos. Polli fortæller lunt, poetisk og eftertænksomt om problemerne og krydrer det med sine små digte til lejligheden, for hun vil nemlig være digter ligesom sin far, der dog aldrig rigtigt er kommet i gang med digteriet. Det er Polli, og hun observerer og beskriver livligt og spøjst hændelser og følelser og filosoferer lidt om livets mærkværdigheder. Digte og småsituationer er illustreret med små beskrivende vignetter, og omslaget formidler fint både handling og lune. En roman om lidt kærlighed og dagligdags problemer for de lidt romantiske 9-12-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2001

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 18. maj 2001

Bog i serien Bøger for piger. Den er velegnet for børn i 4.-6. kl. Polli på 11 år fortæller om sit liv. Hun bor alene med sin mor, og Polli synes, at livet ikke altid er lige let. Det er det heller ikke ifølge hendes beskrivelse. I løbet af bogen hører vi om, hvordan hendes kæresteforhold, der har varet i flere år, går i stykker. Desuden om at hendes lærer forelsker sig i hendes mor, og om at hendes rigtige far, som hun egentlig altid har beundret og savnet, går i hundene. Men hun fortæller også om sit gode og stabile forhold til sin farmor og farfar, hos hvem hun henter megen trøst, støtte, forståelse og opmuntring. Igennem hele bogen henter hun selv styrke til at leve og komme videre ved at skrive digte. Det er disse digte, der giver bogen den humor, sødme og varme, som præger bogen. Samtidig beskriver hun, hvordan det er at finde trøst hos et umælende, men trofast dyr. I hendes tilfælde er det en nyfødt kalv, hun knytter sig til, men som hun siger i slutningen af et af sine rammende digte, hvor hun sover i stalden lænet op ad kalven: "...for jeg tror, at hvert barn, stort og lille, elsker dyrehovedpuder".


Berlingske tidende

d. 9. juni 2001

af

af

Kari Sønsthagen

d. 9. juni 2001