Efter at have overlevet helvedet i første verdenskrigs skyttegrave forsøger en gruppe canadiske veteraner at opbygge en tålelig tilværelse som landmænd i en regeringsstøttet nybyggerlandsby på Vancouver Island i det vestligste Canada. Det er et slidsomt og farligt arbejde, som ikke kaster meget af sig. Efter bedste evne forsøger alle at fortrænge oplevelserne fra krigen, ligesom man vender ryggen mod den altødelæggende skovbrand, der buldrende nærmer sig fra øens indre. Romanen falder i to halvdele. Først får vi beretningen om den store skovbrand med et helt kor af det lille samfunds beboere som fortællere. Senere afdækkes begivenheder under krigen i Frankrig gennem dagbogsoptegnelser, breve og minder. Hodgins, der har en stor anerkendt produktion bag sig i sit hjemland, er en blændende skribent. Det lille samfunds mange intriger tegnes med enkle næsten naive midler, der næsten umærkeligt svinger over mod det mere og mere dramatiske og truende efterhånden som branden nærmer sig. Eneste mislyd er kompositionen, der hen ad vejen bliver så konstrueret, at den ender med at skygge for en ellers stor læseoplevelse.