En uhyggelig selvbiografi om Sapran og hendes tre søstre, der må gennemleve helvede, først i egen familie og dernæst i plejefamilie. Bogen kan læses bredt af alle.
Sapran er født i Sandholmlejren af statsløse palæstinensere fra Gaza, som senere fik opholdstilladelse i Danmark. Da Sapran er 4 år, søger moderen skilsmisse fra faderen, og i kølvandet herpå slår faderen moderen ihjel. Sapran og hendes 3 søstre overlades, efter nogen tid i myndighedernes varetægt, til en plejefamilie, hvor alt ånder fred og idyl den første korte tid. Snart skal det dog vise sig at de fire søstre må gennemgå helvede på jord med seksuelle overgreb fra plejefaderen, straf, sult og tvang. Sapran beskriver, hvordan det herefter er blevet svært at knytte sig til andre mennesker, og hvordan hun har overvundet skammen.
Det er en grufuld beretning om Sapran og hendes søstres skæbne i hænderne på en plejefamilie, der ellers med kærlighed og omsorg skulle afhjælpe savnet af deres elskede moder. Sapran fortæller meget levende om hele sit liv, de mange pinefulde år hos sin plejefamilie, men også om håbet og arbejdet med at nedkæmpe skammen.
Emnemæssigt er der megen litteratur, der minder om denne bog, eksempelvis De stjal mit liv, men tankerne ledes også over på Lisbeth Zornig Andersen.