Forbyd himlen

Skuffelser og store oplevelser skrevet i en bevidsthedsstrøm suppleret med fyndige korte digte. For interesserede i nutidig lyrik og prosa.

I "Forbyd himlen" skriver Thomas Wivel autofiktivt i en springende prosastil med fokus på ordleg, klare udtryk og tankevækkende vendinger. Overvejende tekster, hvor ideer og tanker om nære emner dominerer. Prosaforløbene adskilles af helt korte minimale digte. "Formlen for ja" består bl.a. af kunstkritiske essays. En del af dem sammenholder musik og matematik og andre aktuel samfundskritik også her med korte digte indlagt.

Nyt fra Wivels verden. TWs frenetiske stil opererer overvejende med et mig, et dig og et vi, men repræsenterer ikke samlede narrative forløb. Udgangspunktet og synsvinklen er TWs egen skiftende mellem det reflekterende og (selv)ironiske, nære, privat og universelt: "Jeg skriver om det eneste, jeg kan skrive om. Det er en måde at skrive mig frem til dig på." En ny spændende side af TW toner frem i "Formlen for ja" i de interessante musikmatematiske essays, der åbner dybere lag og godt kunne fortjene mere udfoldelse.

TW minder først fremmest om sig selv i hans foregående bøger. Men folk som Viggo Madsen og Morten Blok veksler også mellem lyrik og refleksioner.

Læs hele vurderingen