Bøger / skønlitteratur / roman

Fordærv


Beskrivelse


Krimi. Kriminalkommissær Scamarcio, er søn af en mafiaboss, men prøver at afsværge familien. Da han får overrakt en sag med kompromitterende fotos af en italiensk politiker, bliver det startskuddet til en efterforskning, som besværliggøres af flere mord og en kidnapning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2018

af

af

Michael Olsen

d. 11. jan. 2018

Kriminalkommissær Scamarcio med den dunkle fortid bliver kastet ud i en hård og vanskelig sag, der afslører råddenskaben i det italienske samfunds top og bund. Kan du lide hårdkogte krimier med masser af stemning er "Fordærv" et godt bud.

En lus mellem to negle er et udtryk, der nok meget godt beskriver kriminalkommissær Scamarcio, da han finder liget af en trækkerdreng, tilsyneladende myrdet med koldt blod. Det, Scamarcio finder på gerningsstedet, er begyndelsen til en større sag, der involverer flere mord, kidnapningen af en lille amerikansk pige og nogle af samfundets spidser.

En virkelig god krimi, der vel næsten kan kaldes "italiensk noir", hvis ikke det var fordi, solen skinner så meget. Stemningen fra middelhavslandet gengives i hvert fald så godt i bogen, at man nærmest bør iføre sig solcreme, inden man går i gang med at læse. Scamarcios fortid som søn af en mafiaboss, kombineret med hans nuværende job som kriminalkommissær, afkræver ham en svær balancegang og Italien selv, som det er skildret her i bogen, med forskellige mafia-grupperinger og politisk korruption giver stof til en masse spændende konflikter og handlingstråde.

Vil man have flere lignende krimier, der foregår i Italien kan Donna Leons serie om Guido Brunetti, eksempelvis Vendetta, være et godt bud.


Politiken

d. 3. feb. 2018

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 3. feb. 2018