Fin roman om vanskelige følelser, både søskendekærlighed og passioner. For læsere af god ny nordisk litteratur som fx Helle Helle.
Jegfortælleren Ella er en ung kvinde, der opholder sig på et fjeldhotel i Norge med sin søster Martha. De er vokset op med et nært forhold, men er gledet fra hinanden. Nu skal søsteren rekreere sig efter et sammenbrud, og Ella tager med for at passe på hende. Ella forsøger virkelig at tage sig af søsteren og leve op til forældrenes forventninger, men det er svært at håndtere Marthas humørsvingninger. Samtidig skal hun forholde sig til andre mennesker, især sin tiltrækning til den androgyne Dani. Mona Høvring, norsk forfatter, f. 1962, var i 2013 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Dette er hendes tredje roman på dansk.
Fin, smukt skrevet lille roman om følelser, relationer og deres besværligheder: Søskendekærligheden, der er lige så grænseløs som behovet for at frigøre sig fra den. Følelsen af svigt. Følelsen af forbudt passion i kærlighedsforholdet til Dani, som Ella først tror er en mand, men som viser sig at være kvinde og vistnok i forhold til den varme, omsorgsfulde hotelejer, Ruth.
Kan bedst sammenlignes med Mona Høvrings øvrige værker. Desuden med andre korte, velskrevne romaner som fx Mette Sø Fordi atEnsomheden i Lydia Ernemans liv eller Rune Christiansen Ensomheden i Lydia Ernemans livKan bedst sammenlignes med Mona Høvrings øvrige værker. Desuden med andre korte, velskrevne romaner som fx Mette Sø Fordi at eller Rune Christiansen .