Bøger / faglitteratur

Forfattersind : interviews og tanker om drømmejobbets bagsider


Beskrivelse


Om vanskelighederne ved at være fuldtidsforfatter, dels beskrevet på baggrund af forfatteren Steen Langstrups egne erfaringer, og dels ud fra 10 interviews med andre forfattere. For voksne, der ønsker at leve af at skrive.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2021

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 8. okt. 2021

Om vanskelighederne ved at være fuldtidsforfatter, dels beskrevet på baggrund af forfatteren Steen Langstrups egne erfaringer, og dels ud fra 10 interviews med andre forfattere. For voksne, der ønsker at leve af at skrive.

Forfatteren ønsker med denne bog at sætte fokus på skyggesiderne ved livet som forfatter. Det gør han ved at fortælle åbent om de vanskeligheder, han selv har som forfatter, og ved at interviewe 10 meget forskellige forfattere om deres udfordringer. Bogen beskriver alt fra forfatterens svære økonomiske forhold, ensomheden, angsten for anmeldelser, skrøbelige sind, misbrug, selvmord, selvdisciplin, presset m.m. Der indgår portrætfotos af de interviewede.

Velskrevet og meget ærlig bog, som enhver, der ønsker at blive forfatter - eller er det - bør læse. Selv om forfatteren specifikt skriver, at bogen ikke er til folk, der ikke selv skriver, så får man som udenforstående også rigtig god viden - fx om forlagenes aftaler med forfatterne. Bogen underbygger Grundtvigs citat: "Jeg må skrive eller ikke leve", da der er så utrolig mange negative ting ved det at være forfatter, men alligevel er der en drift i forfatteren til at blive ved. Bogen vil helt sikkert også give mange lyst til ikke at droppe arbejdet, men skrive ved siden af et arbejde, så ensomhed og økonomiske problemer minimeres.

Danske forfatteres arbejdsvilkår tager fat på mange af de samme problematikker.