Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Forgjorthedstilstanden : et portræt af Pia Juuls forfatterskab


Beskrivelse


Hvem var Pia Juul (1962-2020) som forfatter, digter og oversætter? Hvad kendetegner hendes sprog? Det får vi indblik i gennem 26 bidrag fra en række kendte kritikere og forfattere. Til alle læsere, der interesserer sig for Pia Juuls forfatterskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2022

af

af

Maria Louise Elgård Rasmussen

d. 1. juli 2022

Hvem var Pia Juul (1962-2020) som forfatter, digter og oversætter? Hvad kendetegner hendes sprog? Det får vi indblik i gennem 26 bidrag fra en række kendte kritikere og forfattere. Til alle læsere, der interesserer sig for Pia Juuls forfatterskab.

Portrætbogens bidrag består af analyser og selvskrevne digte af litteraturkritikere og forfattere som Lilian Munk Rösing, Lars Bukdahl, Naja Marie Aidt, Jon Helt Haarder, Merete Pryds Helle m.fl. Der er hermed tale om en bog med læsninger af Pia Juuls forfatterskab skrevet af kollegaer - og i nogle tilfælde endog nære venner. Der bliver trukket tråde til flere beslægtede forfatterskaber, og hvert bidrag indeholder en litteraturliste. Pia Juul nåede at udgive tre romaner, tre novellesamlinger og ni digtsamlinger.

Velskrevne, vedkommende og enkelte endog decideret rørende tekster om Pia Juuls forfatterskab. Analyserne er fyldige og citerer både digte og noveller i fuld længde - Pia Juuls noveller er ofte ganske korte. Der perspektiveres til andre forfatterskaber samt Juuls egne tekster på tværs af genrer. Tilsammen tegner teksterne et grundigt og kalejdoskopisk portræt af forfatterskabet. Samlingen er til alle, der vil indføres i eller blive klogere på Juuls forfatterskab og er særligt interessant for de studerende, der arbejder med hendes tekster.

Elisabeth Friis' bog Pia Juul citeres i flere af bidragene og kan læses som supplement.