Fjerde og sidste bind i den delvist selvbiografiske serie om den utilpassede og ensomt søgende Tom. Læsere af genuin nordisk litteratur, som måske ikke har læst de foregående bind, kan godt begynde her.
Året er 1999, og efter fyrre år i udlandet vender Tom tilbage til Norge. Han er nu 56 år, og hvad han har lavet, siden vi i forrige bind forlod ham som tyveårig, får vi ikke meget at vide om. Det Norge, han møder, er forandret til det glatte og konturløse, og han passer stadig ikke rigtigt ind. I Oslo flytter han på herberg og raffinerer sit job som avisbud. Han giver sig ikke til kende over for sin gamle mor, og da et forlag ved et tilfælde fejlagtigt kommer til at tro, at han er det nye håb i norsk litteratur, kan han ikke overbevise dem om det modsatte.
Endnu en veloplagt og intens roman, som kvalitetsmæssigt er på linje med de tre foregående bind i serien, samtidig med at det er lettere at læse. Sproget er billedskabende og fabulerende og giver på overbevisende måde liv til den hudløse og fremgjorte Tom og hans søgen.
Ola Bauer (1943-1999) er kult i Norge og bliver nævnt som et miks af norske forfattere som Johan Borgen og Aksel Sandemose og af beatforfattere som Charles Bukowski og Jack Kerouac.