Inden for de seneste år har der fundet en markant rehabilitering sted af romantikkens kunst og digtning. I disse otte essays - hvoraf flere i tidlige versioner har været trykt i tidsskrifter - om den romantiske litteratur og billedkunst i perioden mellem 1800 og 1830'erne forsøger Marie-Louise Svane i en række komprimerede tekst- og billedlæsninger at beskrive og karakterisere substansen i "det romantiske projekt". Romantikkens egen forkærlighed for genreblandinger anvender forfatteren selv med stort udbytte, hvor det efterspores hvordan periodens forfattere - primært tyske - og det samtidige landskabsmaleri, (primært Caspar David Friedrich og J.C. Dahl), gensidigt inspirerer hinanden, både formelt og tematisk. Mest markant i hovedessayet om det romantiske landskab i romaner og noveller af Tieck, Novalis, Heine og H.C. Andersen, (Skyggebilleder). Påvisningen af at de romantiske tekster ikke blot er spekulative og verdensfjerne, men går i dialog med læseren på kroppens og sansernes niveau og derved rummer et erkendelsesmæssigt potentiale med appel til nutiden, er det virkeligt originale i disse essays, der i deres sigte er lige så grænseoverskridende som de tekster de beskriver. Et flot eksempel på humanistisk forskning, hvor høj faglighed og personligt engagement går hånd i hånd.