Bøger / faglitteratur

Formodet mistanke om sandheden


Beskrivelse


Forfatterens opfattelse af verdensherredømmet, her kaldet Illuminati, United States Corporation eller Antikrist, som et firma, der med den amerikanske præsident som marionetfigur styrer verden og står bag en række fænomener som krig, terrorisme og epidemier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2005

af

af

Claus Bundgaard

d. 11. okt. 2005

"Frygt intet! Frygt er en illusion," står der manende på forsiden. Alligevel er forfatteren bange. Bange for mobiltelefoner, globalisering og medicinalindustrien, som alle er eksempler på de metoder, som verdensherredømmet anvender for at udbytte og kontrollere det enkelte individ. Verdensherredømmet, her kaldet Illuminati, United States Corporation eller Antikrist, beskrives som et firma, der med den amerikanske præsident som marionetfigur styrer verden og står bag en række nederdrægtige fænomener som krig, terrorisme og epidemier. Det hele vil nå sin foreløbige kulmination i 2012, og forfatteren fremlægger det ene eksempel på konspiration efter det andet og underbygger sin sandhed med et væld af kendte og ukendte citater. Problemet med konspirationsteorier er jo, at de aldrig lader sig bevise eller modbevise, fordi magthaverne altid vil være i kontrol med sandheden. Men jeg tror, at teorierne skal have en mere sammenhængende og velargumenteret karakter end bogens for at vække den almindelige læsers interesse.