Uden at være et lysende mesterværk blandt københavnerromanerne som Herman Bangs Stuk er Drachmanns store roman en uomgængelig klassiker trods sin lovlig store bredde m.v. Romanens handling er bundet op på de to hovedpersoner Henrik Gerhards og Ulf Brynjulfsens rivalisering om syngepigen Edith i en klassisk, tragisk udformning. Men ind i dette forløb ligger mængder af motiver relateret til tidens politiske forhold og skildringen af det nye København, der udvikler sig i romanens tid, slutningen af 1880'erne. Særlig godt skildret er byens yderkanter, navnlig Frederiksberg. Men bogen er også en slags teaterroman med Det kgl. Teater sat over for den folkelige forlystelsesscene. Og den er en nøgleroman, hvor samtidens læsere relativt let har kunnet genkende samtidige figurer fra Georg Brandes til forfatteren selv. Skrivestilen er, hvor den er bedst, frisk med glimt af impressionismen, præget af modernitet og isprængt lyriske stykker, digte af stor værdi. Så det er godt, at romanen nu igen er tilgængelig i en god udgave med de udeladte afsnit m.v. optrykt og med en indsigtsfuld efterskrift af udgiveren samt de i dag nødvendige noter.