Bøger / faglitteratur / erindringer

Forsvar : alle har ret til en god advokat


Beskrivelse


Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen (f. 1970) fortæller om sit arbejde med en række spektakulære retssager, skildrer de juridiske problemstillinger og redegør for, hvorfor også de allermest kriminelle har krav på et godt forsvar.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2017

af

af

Kent Skov

d. 29. aug. 2017

Spændende bog om en af de mest kendte forsvarsadvokater og hans kontroversielle sager. For interesserede i retssager og praktisk jura, og for interesserede i danske kriminalsager.

Michael Juul Eriksen er en af landets mest kendte forsvarsadvokater. Her fortæller han bistået af journalisten Danni Travn om nogle af de bemærkelsesværdige sager, han har ført. Flere har været eksponeret i dagspressen - noget MJE bevidst anvender, hvis det kan fremme klientens sag. MJE beretter først om sin opvækst i en jysk provinsby, hvor han definerer sin livsbane. Så følger en minutiøs beskrivelse af en række udvalgte sager, hvor både sagsforløb, taktiske overvejelser og samspillet med klient, anklager, politi og presse afdækkes.

MJE er en selvbevidst advokat, som mange har synspunkter om. Især i hans tilgang som forsvarer og valg af klienter. Netop det er bogens styrke. I de velbeskrevne sager fokuserer MJE netop på det teknisk juridiske i hver enkelt sag. Han sætter de retsmæssige principper for hver klient over alt, også selve skyldsspørgsmålet. Derfor tager han også sager, der ikke umiddelbart er populære eller er oplagte vindersager. Bogen er velfortalt og MJR er direkte og ærlig i synet på forsvarerens rolle i enhver sag.

Forsvarsadvokaten Bent Nielsen har skrevet en lignende Det er li'godt trælsDe døde, de dømte, de frikendte. Om kontroversielle sager findes også De døde, de dømte, de frikendteForsvarsadvokaten Bent Nielsen har skrevet en lignende Det er li'godt træls. Om kontroversielle sager findes også .