Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Forsvundet

Del 2 af W.I.T.C.H

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

Bogen vil blive efterspurgt og læst af piger mellem 9-13 år.

Her er den anden bog i den nye serie W.I.T.C.H. Bogen indeholder ligesom det første bind i serien, en novelle, som indledes med et tegneserieafsnit, og igen sluttes med en række tegneseriesider. I den første bog opdager pigerne deres magiske kræfter og i denne bog går det meste af historien med at lære at styre dem. En af pigernes veninder forsvinder sporløst, og nu går W.I.T.C.H i krig for at finde hende, men det sker ikke uden drama og uden at mørke hemmeligheder afsløres. Tegneseriesiderne er i farver, og i bogen er der mange vignetter i s/h. Sproget er ikke lige flydende hele tiden, men sætningskonstruktionen med forholdsvis korte sætninger og en rimelig stor sats, gør at bogen alligevel er forholdsvis lettilgængelig. Bogens omslag er i stærke blålilla farver og med en dramatisk forside, som nok skal tiltrække målgruppen.

Der er flere forskellige W.I.T.C.H.-serier, som både er oversatte værker og originale danske udgaver. Denne bog er ikke så velskrevet som de originale danske romaner, fx Tågemesterens brønde 2004 af Cecilie Eken. Men den vil uden tvivl alligevel blive efterspurgt af seriens mange fans i 9-13-års alderen, og de vil ikke blive skuffede - for bogen indeholder alt det pigerne forventer.

En bog nr. to i den nye W.I.T.C.H.-serie. En spændende bog, der lige som de tidligere bøger om de fem piger med de magiske evner, vil tiltrække målgruppen af piger mellem 9-13 år.



Informationer og udgaver