Her er et glimrende og utraditionelt arbejdsredskab for den lærer, der vil tilrettelægge sin undervisning i kristendomskundskab i overbygningen efter de tanker om fortællingens centrale rolle,der i de senere år i stigende grad er indgået i debatten om religionspædagogik. Forf. har selv lavet 15 fortællinger til belysning af religiøse forhold og problemstillinger. De foregår tilforskellige tider; der er uddybende gendigtninger af tekster fra NT og nutidige historier med erindringspræg. Sprogligt er det brugstekster mere end litteratur. Mange vil være helt udmærkede tilfælleslæsning, men enkelte er så skitseagtige eller i et sprog, der i forsøget på at ramme nutidsungdommens omgangstone lige fåren tand for meget, at de vil være bedst egnede til lærerensgenfortælling eller som inspiration til selv at lave en fortælling. Efter hver fortælling er der en halv snes gode, uddybende spørgsmål til at åbne for samtale om teksten og dens problemstillingerefterfulgt af et kort afsnit medrealkommentarer. Men vigtigst er måske de lange oplysende afsnit. Her sættes centrale kristne begreber som tro, Gud, under, tilgivelse og mange flere på fremragendevis ligefremt og fordomsfrit ind i en vedkommende og nutidig sammenhæng.