Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fortidens port

Del 1 af Ildfuglen

Beskrivelse


Det ser ud til, at de mystiske hændelser som Mark og hans familie oplever, har noget at gøre med mordet på en dansk konge i middelalderen. Efter at Marks skole er brændt, forsvinder hans tvillingebror Ivan. For 12-14-årige og højtlæsning fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2020

af

af

Helle Laursen

d. 21. aug. 2020

Det ser ud til, at de mystiske hændelser som Mark og hans familie oplever, har noget at gøre med mordet på en dansk konge i middelalderen. Efter at Marks skole er brændt, forsvinder hans tvillingebror Ivan. For 12-14-årige og højtlæsning fra 10 år.

Mark har det ikke nemt. Han er lidt for tyk, han kan ikke enes med sin bror og familien er lige flyttet igen. Denne gang til Lolland, hvor de nu bor på en faldefærdig gård i nærheden af en gammel gravhøj. Da Ivan forsvinder, opdager Mark, at han er parat til at gøre alt for at finde ham. Mark får hjælp til at løse mysteriet af sine søskende, hans særlige fylgjedyr og en ganske særlig bog, han finder ved et tilfælde. Første bind i en serie på tre.

Bogen er velskrevet, og der veksles fint mellem Marks hverdag med problemer og fantasyhistorien, hvor der findes mere mellem himmel og jord. Bagtæppet for historien, nemlig det uopklarede mord på Erik Klipping i Finderup Lade, giver ekstra tyngde og dybde. Fængende forside, der formidler indholdet godt. En rigtig spændende fantasyroman, som du får svært ved at lægge fra dig, og hvor du helt sikkert ville ønske at næste bind allerede var trykt.

Læs også den spændende fantasyserie "Ravenstorm-mysterierne", hvor 1. bind er Ravenstorm-mysterierne - de glemte børn.