Bogen repræsenterer afslutningen på projektet Urørt skov eller naturnær skovdrift hvad skal der til for at bevare biodiversiteten i de danske skove, som har kørt siden 2014 med en stor bevilling på 5.3 mio.kr. fra 15. Juni Fonden. Projektet har omfattet en lang række forsøg med at fremme biodiversiteten i dyrket skov ved at veteranisere træer og bevoksninger og derigennem frembringe flere levesteder for skovens mere krævende organismer. Bogen giver fyldige anvisninger på metoder til at fremme biodiversiteten i den dyrkede skov, dels på basis af de konkrete forsøg og dels på en grundig og omfattende sammenstilling af eksisterende viden.