Forvaltningsret : retssikkerhed, proces, sagsbehandling
Steen Rønsholdt
INDHOLD:
2. Delegation til underordnede statsmyndigheder.
3. Delegation opad et statsligt hierarki.
4. Delegation til sideordnede statslige myndigheder.
5. Delegation til eller fra uafhængige organer (råd, nævn mv.).
6. Delegation til eller fra (amts)kommuner.
7. Delegation til private.
C. Intern delegation.
2. Delegation inden for hierarkisk opbyggede myndigheder.
3. Delegation til et kollegialt organs formand eller et under udvalg under.
organet.
Del I. Grundbegreber.
4. Delegation til et kollegialt organs sekretariat.
5. Særligt om delegation inden for kommunestyret.
D. Bekendtgørelse af ekstern delegation.
V. Videresendelse til rette myndighed.
Del II. Forvaltningspersonalet.
Kapitel 5. Retsgrundlaget for ansættelse i forvaltningen.
Af Kaj Larsen.
II. Oversigt over ansættelsernes retsgrundlag.
III. Hjemmelskrav for personalebeslutninger.
IV. Ansattes rettigheder.
Kapitel 1. Forvaltningsretten og dens kilder.
A. Retten til løn og pension mv.
1. Løn.
2. Rådighedsløn.
3. Tilbagebetaling og efterbetaling.
4. Pension.
C. Bibeskæftigelse.
D. Ret tit organisering og medbestemmelse.
E. Ytringsfrihed.
V. Ansattes pligter.
A. Arbejdspligt.
Af Hans Gammeltoft-Hansen.
B. Lydighedspligt.
C. Decorum.
D. Tavshedspligt.
Kapitel 6. Konkrete personalebeslutninger.
II. Ansættelse.
A. Valg af ansættelsesform.
B. Opslag.
C. Sagsbehandling.
1. Omfattet af forvaltningsloven.
2. Sagsoplysning.
I. Forvaltningsretten.
3. Partsmedvirken.
4. Svar på ansøgninger.
D. Hjemmelsspørgsmål.
E. Prøvelse.
III Stillingsændringer - forflyttelse.
B. Sagsbehandling.
C. Hjemmelsspørgsmål.
D. Prøvelse.
IV. Afskedigelse.
B. Betydningen af begrundelsen for afskedigelsen.
A. Afgrænsning.
4. Afgørelsens formulering og meddelelse.
1. Diskretionær afskedigelse.
2. Disciplinær afskedigelse.
Kapitel 7. Inhabilitet.
II. Speciel inhabilitet.
A. Reglernes karakter.
B. Lovgrundlaget.
C. Materielle regler.
1. Grundreglerne.
a. Indledning.
B. Den almindelige forvaltningsret.
b. Partsinhabilitet mv.
c. Slægtskabsinhabilitet.
d. Selskabsinhabilitet mv.
e. Toinstansinhabilitet.
f. Opsamlingsbestemmelse.
2. Modifikationer.
a. Ingen påvirkningsrisiko.
b. Substitutionsvanskeligheder.
D. Formelle regler.
1. Fremgangsmåde.
C. Fremstillingen.
2. Kompetence.
E. Retsvirkninger.
1. Oprindelig konstatering.
2. Efterf¢lgende konstatering.
III. Generel inhabilitet.
A. Indhold og baggrund.
B. Medlemskab af organer.
C. Ansættelse.
IV. Myndighedsinhabilitet.
B. Substitution.
II Retskilder.
1. Sideordnede myndigheder.
2. Hierarkiske myndigheder.
C. Behandling uanset inhabilitet.
V. Almindelig habilitet.
A. Personhabilitet.
B. Organhabilitet.
C. Retsvirkning.
Del III. Hjemmelskrav.
Kapitel 8. Legalitetsprincippet og fortolkning.
Af Jon Andersen.
A. Problemstillinger.
I. Legalitetsprincippet.
A. Indhold og begrundelse.
B. Legalitetsprincippet og internationale retskilder.
1. Generelt om forholdet til internationale forpligtelser.
2. EU-reglernes betydning.
3. Den europæiske menneskerettighedskonventions betydning.
2. Skærpet hjemmelskrav.
3. Lempet hjemmelskrav.
D. Den formelle lovs princip.
II. Fortolkning.
B. Grundlæggende regler mv.
Kapitel 9. Udfyldning.
I. Begreb.
II. Fastlæggelse af lovlige kriterier.
A. Metode.
B. Loven og dens forarbejder.
C. Formålsbetragtninger.
1. Varetagelse af private interesser.
2. Varetagelse af foreningsinteresser.
3. Varetagelse af partipolitiske interesser.
4. Specialitetsprincipperne.
C. Udfyldende og fortolkende udsagn.
a. Finansiel magtfordrejning.
b. Andre offentlige interesser.
D. Lighedsbetragtninger.
E. Menneskerettigheder.
F. Andre almene kriterier.
III. Skønsafvejning.
A. Inddragelse og vægtning.
B. Skøn under regel.
C. Lighedsbetragtninger.
IV. Retsfølgen.
D. Private - overordnede og eksterne instanser.
A. Fastsættelse af vilkår.
B. Proportionalitetsprincippet.
C. Andre grænser.
Del IV. Forvaltningsprocessen.
Kapitel 10. Vejledning og information.
I. Vejledning.
A. Vejledningspligt.
B. Ansvar for fejlagtig vejledning.
II. Aktindsigt og egenacces.
a. Enhver kan ansøge.
Kapitel 2. Sag - afgørelse - part.
c. Identifikation af sager eller dokumenter.
d. Hvilke dokumenter?
e. Pligt til at bevare og opbevare oplysninger.
3. Undtagelser fra pligten til aktindsigt.
a. Sager der er undtaget fra aktindsigt.
1 Sager inden for strafferetsplejen.
2 Sager om ansættelse eller forfremmelse.
3 Sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold.
4 Sager om lovgivning.
b. Dokumenter der er undtaget fra aktindsigt.
1. Sagsbegrebet.
1 Ekstraheringspligt.
2 Interne arbejdsdokumenter.
a Afgrænsning af interne dokumenter.
b Interne dokumenter der sendes ud af huset.
c Samme myndighed.
d Interne dokumenter som er undergivet aktindsigt.
3 Andre internt prægede dokumenter.
c. Oplysninger der er undtaget fra aktindsigt.
1 Oplysninger om private.
2 Forretningshemmeligheder.
A. Indledning.
3 Konkret hensyntagen til andre interesser.
4 Specielle tavshedspligtsbestemmelser.
d. Kompetence og fremgangsmade.
B. Aktindsigt i oplysninger om sig selv (egenacces).
III. Indsigtsret.
IV. Andre typer af offentlighed.
V. Arkivindsigt.
Kapite 11. Sagsoplysning.
1. Rammen for sagsoplysningen.
A. Officialprincippet.
B. Sagen - fysisk og intellektuelt.
B. Hvad skal undersøges?
C. Undersøgelsens udstrækning.
II. Oplysningsmetoder.
B. Myndighedens egne oplysninger.
C. Oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder.
1. Forvaltningslovens bestemmelser om fortrolige oplysninger.
a. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
b. Ansøgeres rent private forhold.
c. Andre fortrolige oplysninger.
2. Personoplysninger omfattet af persondataloven.
C. Sagens indhold.
a. Behandlingsregler.
3. Almindelige, ikke-fortrolige oplysninger.
4. Oplysningspligt mellem forvaltningsmyndigheder.
5. Indhentelse af meningstilkendegivelser.
D. Oplysninger fra andre landes myndigheder og EU mv.
E. Oplysninger fra parten.
1. Partens oplysningspligt i sager rejst af parten.
2. Partens oplysningspligt i sager rejst af forvaltningen.
3. Partens oplysningsret.
3. Myndighedens oplysningspligt efter persondataloven.
D. Sammenhængende og opdelte sager.
F. Oplysninger fra andre private.
G. Antagelse af privat bistand til sagsoplysningen.
H. Særlige undersøgelsesskridt.
Kapitel 12. Partsmedvirken.
I. Partsmedvirkensbegrebet og dets retlige grundlag.
II. Medvirken der beror på initiativ fra parten.
A. Partsaktindsigt.
1. Hovedreglen.
2. Sager der er undtaget fra partsaktindsigt.
a. Sager om strafferetlig forfølgning.
II. Afgørelsesbegrebet.
b. Straffuldbyrdelsessager.
c. Sager om ansættelse og forfremmelse.
3. Dokumenter der er undtaget fra partsaktindsigt.
a. Interne arbejdsdokumenter.
b. Fortrolige dokumenter.
4. Oplysninger der er undtaget fra partsaktindsigt.
5. Afgørelse af partsaktindsigtsspørgsmål og aktindsigtens gennemførelse.
6. Udsættelse af sagen og begæring om at fremsætte udtalelse.
III. Regler der pålægger myndighederne at inddrage parten.
A. Forvaltningslovens §§ 19 og 20.
A. Klare tilfælde.
1. Bestemmelsernes baggrund og formål.
2. "Ikke parten bekendt".
3. Oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.
4. Til ugunst for parten.
5. Oplysningerne skal være væsentlige.
6. Partshøringens gennemførelse.
7. Undtagelsen fra partshøringspligten i forvaltningslovens § 19, stk. 1.
a. "Ubetænkeligt".
b. Lovbestemt frist.
c. Væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.
1. Indledning.
d. Oplysninger der er undtaget fra partsaktindsigt.
e. Partsh¢ring umulig eller overordentlig vanskelig.
f. Specialregler om partshøringspligt.
g. Efterfølgende partshøring.
B. Persondatalovens§§ 28-30.
C. Ulovbestemt pligt til partshøring.
1. Generelt.
2. Personaleafgørelser på grund af bebrejdelsesmæssige forhold hos den.
ansatte.
3. Næringsretlige afgørelser.
2. Privatretlige dispositioner mv.
4. Indgreb i den personlige frihed.
5. Partstvister.
6. Andre tilfælde.
IV. Repræsentation.
Kapitel 13. Bedømmelse og beslutning.
I. Afgørelsesgrundlaget.
II. Afgørelsesproceduren.
A. Hierarkisk opbyggede organer.
B. Kollegiale organer.
1. Sagens forberedelse mv.
3. Generelle retsakter.
2. Sagens forhandling.
3. Afstemning mv.
Kapitel 14. Begrundelse og klagevejledning.
I. Begrundelse.
B. Begrundelsespligten.
C. Begrundelsens indhold.
II. Klagevejledning.
B. Prøvelsesadgangens art.
C. Klagevejledningens indhold.
D. Fravigelser.
B. Faktisk forvaltningsvirksomhed.
Kapitel 15. Afgørelsens form og meddelelse.
I. Generelle retsforskrifter.
A. Form mv.
B. Kundgørelse.
II. Konkrete afgørelser.
A. Afgørelsens form mv.
2. Krav til udseende, læselighed og sproglig form.
3. Berigtigelse.
4. Krav til den indholdsmæssige klarhed.
B. Afgørelsens meddelelse.
C. Retsakter - forvaltningsafgørelser.
1. Til hvem skal afgørelsen meddeles?
2. Hvorledes skal afgørelsen meddeles?
3. Meddelelsens retsvirkning.
4. Underretning om afgørelsen til andre end sagens parter.
Kapitel 16. God forvaltningsskik.
Af Jens Olsen.
II. Brudstykker af et dansk normativt fundament?
A. Frederik Stoud.
B. Fra Administrationskommissionen af 30. juni 1923 og frem:
især om effektive arbejdsgange og sagsbehandlingstider.
1. Problemstillingen.
III. God forvaltningsskik - mere om argumentationen og udviklingen.
IV. God forvaltningsskik.
A. Krav om at forvaltningen skal være venlig og hensynsfuld.
B. Krav om at forvaltningen er så åben som mulig.
C. Krav om at forvaltningen skaber tillid.
D. Krav om effektivitet, gode rutiner osv.
V. Afslutning.
Del V. Almindelige kommunalretlige spørgsmål.
Kapitel 17. Kommunernes organisation og regelgrundlag.
Af Morten Engberg.
2. Væsentlighedskriteriet mv.
II. Det kommunale selvstyre.
III. Den kommunale inddeling. Kommunernes opgaver.
A. Den kommunale inddeling.
2. Hovedstadsområdet.
3. Ændring af den kommunale inddeling.
B. Kommunernes opgaver og finansiering.
IV. Kommunernes styrelse.
A. Lovgrundlaget.
1. Kommunestyrelsesloven.
2. De kommunale styrelsesvedtægter og forretningsordener.
a. Grundkriteriet.
3. Andre styrelseslove.
B. Kommunernes opbygning.
2. De udvalgsstyrede kommuner.
b. Udvalg mv.
c. Borgmesteren.
3. Magistratskommunerne.
a. Eksisterende magistratskommuner.
b. Magistraten.
c. De faste udvalg.
4. Mellemformsstyre.
3. Supplerende kriterier.
5. Kommuner med delt administrativ ledelse.
6. Udvalgsløst styre.
7. Lokaludvalg.
8. Andre styreformer mv.
C. Kommunale fællesskaber.
Kapitel 18. Kommunalfuldmagten.
II. Kommunalfuldmagtens rammer.
B. Bevillingsmæssig hjemmel.
C. Territorial afgrænsning.
D. Lovgivningsmagtens direktiver og almindelige offentligretlige principper.
a. Lov og tradition.
E. Det kommunale fællesskab.
III. Almennyttekriteriet.
IV. Kommunalfuldmagtens enkelte hovedområder.
B. Erhvervsstøtte mv.
2. Klart lovlige aktiviteter.
3. Grænsetilfælde.
4. Utvivlsomt ulovlige aktiviteter.
C. Kommunal produktions-, forsynings- og transport virksomhed.
2. Varer og tjenesteydelser til eget brug.
3. Biprodukter.
b. Ekstraordinært ressourceforbrug.
4. Salg af kommunal viden.
5. Overskudskapacitet.
6. Accessorisk virksomhed.
7. Opgaver for andre myndigheder.
8. Kommunale værker.
9. Kollektiv trafik.
10. Tekniske ydelser.
11. Jordforsyning.
D. Det kulturelle område mv.
E. Idræt mv.
4. Konklusion.
F. Støtte til foreninger.
G. Ændret retstilstand.
H. Opsamling.
V. Betaling for kommunale varer og ydelser.
B. Afsætning til markedspris.
1. Biprodukter, overskudskapacitet og accessorisk.
2. Salg af viden.
3. Opgaver der udføres for andre myndigheder.
4. Elforsyning.
5. Havne.
D. Personaleadministration.
6. Fast ejendom.
C. Hvile i sig selv-princippet.
D. Underpris og gratisydelser.
2. Kollektiv trafik.
3. Kultur og idræt.
E. Betaling uden for kommunalfuldmagtens område.
VI. Tilskud til kommunale opgaver der varetages af private.
VII. Kommuners overladelse af opgaver til andre og deltagelse i selskaber.
A. Overladelse af kommunale opgaver til andre.
B. Kommuners finansielle deltagelse i selskaber.
1. Forholdet til tjenestebefalinger.
2. Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber mv. og.
lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i.
erhvervsudviklingsaktiviteter.
3. Energiforsyning.
4. Trafikmidler.
C. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer.
VIII. Offentligt udbud.
A. Generelt om udbud.
B. Køb af varer og tjenesteydelser.
C. Opgaver for andre myndigheder.
2. Personaleretlige afgørelser.
D. Fastejendom.
Kapitel 19. Tilsynet med kommunerne.
II. Retsgrundlaget for det kommunale tilsyn.
III. Tilsynsmyndighederne.
IV. Organer omfattet af det kommunale tilsyn.
V. Særlige processuelle spørgsmål.
A. Spørgsmål i forbindelse med sagsrejsning.
B. Partsstatus mv. i tilsynsmyndighedens sag.
1. Kommunalbestyrelsesmedlemmer.
2. Borgerne.
E. Processuelle beslutninger.
3. Kommunalbestyrelsen.
C. Tilsynsmyndighedens sagsoplysning.
VI. Prøvelsens genstand og indhold.
A. Generelt - andet end sanktioner.
B. Prøvelse med henblik på suspension, annullation eller tvangsbøder.
C. Prøvelse med henblik på erstatning og bod.
D. Prøvelse med henblik på straf.
VII. Prøvelsens resultat.
A. Andet end sanktioner.
B. Suspension.
2. Afvisning mv.
C. Annullation.
D. Tvangsbøder.
E. Erstatning og bod.
F. Straf.
VIII. Prøvelse af tilsynsmyndighedens afgørelse.
A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets prøvelse af tilsynsrådendes.
stillingtagen og sagsbehandling.
1. Uforbindende udtalelser mv. og sagsbehandling.
2. Sanktioner.
3. Tiltaleanmodninger.
3. Partsbeføjelser mv.
B. Indbringelse for Folketingets Ombudsmand.
1. Uforbindende udtalelser mv.
C. Indbringelse for domstolene.
2. Uforbindende udtalelser mv.
3. Sanktioner.
4. Tiltaleanmodninger.
IX. Forslag om ændring af det kommunale tilsyn.
Del VI. Kontrol.
Kapitel 20. Domstolsprøvelse.
I. Domstolsprøvelse - historie, baggrund og begreb.
4. Oplysningsskridt, tvangsindgreb.
II. Processuelle spørgsmål.
A. Kompetence.
B. Søgsmålsinteresse.
C. Procespart.
D. Udnyttet rekurs.
E. Søgsmålsfrist.
F. Procesmåden.
G. Nova.
H. Suspensiv virkning.
I. Andre sager end civile.
5. Særligt afgrænsede spørgsmål.
J. Lovbestemte begrænsninger i prøvelsen.
III. Prøvelsens indhold.
A. Almindeligt om prøvelsesintensitet.
B. Almene juridiske spørgsmål.
C. Fortolkning.
D. Udfyldningsspørgsmål.
1. Stillingtagen til om loven kræver udfyldning.
2. Korrekt anvendelse af kriterier.
3. Skønsafvejningen.
E. Sagsbehandlingskrav.
6. Straffeprocessuelle beslutninger.
F. Lovbestemte begrænsninger i prøvelsen.
G. Områder hvor prøvelsen i øvrigt er mindre intensiv.
H. Områder hvor prøvelsen er dyberegående end normalt.
IV. Prøvelsens resultat.
A. Almindeligt om reaktionsmuligheder.
B. Hjemmelsmangler.
C. Formelle mangler.
D. Erstatning.
Kapitel 21. Folketingets Ombudsmand.
I. Almindeligt om institutionen.
F. Indstillinger, udtalelser mv.
B. Lovgrundlag.
C. Valg, afskedigelse mv.
II. Kompetence.
A. Den offentlige forvaltning.
B. Kommuner mv.
C. Ministre mv.
D. Folketinget mv.
E. Domstole mv.
F. Tvistnævn.
G. Organer som administrativt inddrages under forvaltningsloven eller.
1. Indhentede udtalelser mv.
offentlighedsloven.
H. Den private sektor.
III. Sagsrejsning på grundlag af klage.
A. Klageberettigede, enhver.
B. Formkrav.
C. Forældelsesfrist.
D. Udnyttelse af rekurs.
E. Tilstrækkelig anledning.
IV. Sagsrejsning af egen drift.
V. Suspensiv virkning?
2. Vejledende udtalelser.
VI. Ombudsmandens sagsbehandling.
VII. Prøvelsens indhold.
A. Sædvanligt forvaltningsretligt bedømmelsesgrundlag.
1. Almene juridiske spørgsmål.
2. Fortolkning.
3. Skøn.
4. Sagsbehandling.
5. Faktum.
6. Prøvelsesintensitet.
B. Videregående bedømmelsesgrundlag.
III. Partsbegrebet.
1. God forvaltningsskik.
2. Sagsbehandlingstid.
3. Krav til institutioner.
Prøvelsesbegrænsninger.
1. Sagkyndige og fagkyndige vurderinger.
2. Andre prøvelsesbegrænsninger.
VIII. Prøvelsens resultat.
A. Almindeligt om reaktionsmulighederne.
B. Henstilling, kritik mv.
C. Udtalelser om konsekvenser af retlige fejl.
A.Indledning.
D. Retsskabende virksomhed.
IX. Prøvelse af ombudsmandens udtalelser mv.
Kapitel 22. Administrativ kontrol.
II. Remonstration.
B. Eksempler på remonstrationsordninger.
1. Lovpligtig remonstration.
2. Ordninger om indsendelse af klage via underinstansen.
C. Retskrav på genoptagelse?
D. Remonstrationsbehandling på samme interne niveau?
E. Prøvelsens omfang.
B. Adressater mfl.
F. Prøvelsens resultat.
III. Tilbagekaldelse.
B. Lovregulerede tilfælde.
1. Direkte regulering i lovgivningen.
2. Indirekte regulering i lovgivningen.
3. Svigstilfælde.
C. Forbehold mv. i den oprindelige afgørelse.
1. Betydningen af et tilbagekaldelsesforbehold.
2. Tidsbegrænsede forvaltningsakter.
D. Uregulerede tilfælde - tilbagekaldelse ud fra almindelige.
1. Adressater.
forvaltningsretlige grundsætninger.
2. Almene momenter.
a. Forvaltningens konkrete tilbagekaldelsesårsag.
b. Tilbagekaldelsens virkning for parten og partens forhold i øvrigt.
c. Den oprindelige afgørelses karakter i øvrigt.
IV. Rekurs.
B. Processuelle spørgsmål.
1. Formelle betingelser.
a. Klageberettigelse.
b. Krav til klagens form og indhold.
2. Klagere.
c. Klagefrister.
d. Udnyttelse af administrativ rekurs?
2. Suspensiv virkning?
a. Lovregulerede tilfælde.
b. Ulovregulerede tilfælde.
c. Tilfælde hverken reguleret af skrevne regler eller en konkret afgørelse.
3. Klagesagens ramme.
C. Prøvelsens genstand og indhold.
D. Prøvelsens resultat.
1. Rekursinstansens almindelige reaktionsmuligheder.
C. Væsentlig interesse.
2. Ændring til gunst ud over klagerens påstand.
3. Ændring til skade.
V. Specialtilsyn (sektortilsyn).
B. Det almindelige sektortilsyn.
C. Tilsyn med underordnede myndigheder.
D. Særlige lovbestemte tilsynsordninger.
1. Intensitet og styrke.
2. Afledede interesser.
3. Retlig interesse.
D. Individuel interesse.
1. Individualitetskravet.
2. Foreninger mv.
E. Formålsfortolkning.
Kapitel 3. Forvaltningsmyndigheder.
Af Karsten Loiborg.
II. Den offentlige forvaltning.
A. Indledning. Almindelig karakteristik af den offentlige forvaltning.
B. Afgrænsning over for Folketinget.
C. Afgrænsning over for domstolene.
D. Afgrænsning over for private.
1. Institutioner mv. på privatretligt grundlag.
a. Private virksomheder, selskaber, foreninger.
b. Koncessionerede selskaber.
c. Privatretlige organisationsformer med offentlige.
forvaltningsmyndigheder som deltagere.
d. Selvejende institutioner.
2. Særligt om kommunale fællesskaber.
E. Privatisering af forvaltningsmyndigheder.
F. Særligt om inddragelse of private organisationer mv. under.
offentlighedsloven, forvaltningsloven og/eller ombudsmandsloven.
III. En og samme forvaltningsmyndighed?
A. Den statslige forvaltning.
1. Afklaring i lovgivningen.
2. Almindelige kriterier.
B. Særligt om den kommunale forvaltning.
Kapitel 4. Opgavefordeling (kompetence).
I. Indledning.
II. Hvorledes sker opgavefordelingen?
III. Principper for opgavefordelingen.
A. Saglig kompetencefordeling.
B. Stedlig kompetencefordeling.
C. Funktionel kompetencefordeling.
IV. Kompetencedelegation.
A. Almindeligt om delegation.
B. Ekstern kompetencedelegation.