De er blevet voksne mænd i One Direction. Niall, Zain, Liam, Harry og Louis er kommet ind i tyverne, har fået tatoveringer og kærester og har proklameret, at de nu er et rockband. Meget r&b, vocoder og autotune har der nu heller aldrig været over 1D's lyd. Deres blanding af uptempo-numre og ballader er funderet i en tilbageskuende, anglofil musiktradition, og på scenen er der ingen indstuderede dansenumre. Drengene stamper demonstrativt frem og tilbage under koncerterne. Rockattituderne til trods består 1D's fjerde album af powerpop og ganske blød rock - som langtfra er nyskabende. Alligevel er det svært at have noget imod bandet. De fem herrer synger upåklageligt, "Four" er strålende produceret, og selv om de bliver kaldt "Verdens største boyband" er der ikke mange stjernenykker at spore i hele fremtoningen. Når alt kommer til alt, er 1D's kæmpe fanskare nok også ligeglade. De elsker allerede denne skive.