Varinka Wichfeld Muus, datter af irskfødte Monica Wichfeld (Sutherland: Monica Wichfeld, 1992) og gift med Flemming Muus, fremtrædende modstandsmand, udsendt fra England (Ingen tænde et lys,1951, Der kom en dag, 1953) skriver her sine egne erindringer. Hun er godsejerdatter fra Engestofte på Lolland, besøgte ofte slægten i Nordirland, England, Skotland; i mange år boede familien iItalien om vinteren. Denne internationale opvækst endte midt under 2. verdenskrig, da familien vendte tilbage til Engestofte og - for mors og datters vedkommende - til modstandskampen, hvor hendesmor faldt for tysk krigsret, hendes mand efter krigen for dansk jantelov. Den danske modstandsbevægelse rekrutteredes bredt, fra kommunister til (nogle) godsejere, og den indbyrdes forståelse varikke overvældende. VWM skriver med eftertanke, styrke, intelligens og humor. Hun gir læseren en fornemmelse af overblik og af munter medleven i den sidste feudale tid før Ragnarok. Anvendelig somsamtidsskildring, menogså som en spændende beretning med et broget persongalleri.