På basis af sine erfaringer gennem et år som Informations korrespondent i Moskva forsøger V.S. at komme ind på livet af den sovjetiske virkelighed; hendes udgangspunkt har ikke væretideologisk eller på anden måde teoretisk, men hendes egne erfaringer og indtryk fra hverdagens Sovjet. Bogen er derved blevet et væsentligt supplement til den eksisterende litteratur. Ud fra sineiagttagelser gør hun sig sine overvejelser over den sovjtiske virkelighed - og fremtidsudsigterne, på én gang engageret og nøgternt. Hun omtaler bl.a. forholdet mellem den stereotype, officiellefacade og hverdagens usminkede realiteter med frynsegoder, boligproblemer, de privilegerede, kritikerne, nationalitetspolitikken (med indtryk fra en række randområder) og generelle emner somlandbrugspolitikken, den særegne sovjetiske fredspolitik og ikke mindst den igangværende, hastige asiatisering af unionen. God journalistik og samtidsorientering, der forener egne iagttagelser ogovervejelser med omfattendedokumentation fra presse, tidsskrifter, samtaler og interviews.