Bøger / skønlitteratur til børn

Frække, alle tiders pony


Beskrivelse


Gry og Line er alene hjemme. Pludselig bliver det uvejr. Hestene bliver urolige. Gry falder og slå benet. Line rider efter hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2003

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 1. okt. 2003

To små søde bøger i serien Mini zoom i kategorien mellemsvær, lix 6. Bøgerne er oplagte til fritidslæsning samt læsetræning for 2.-3. kl. (8-10 år). Gry og Line er kusiner. Gry bor på landet og Line besøger hende ofte. I Frede bliver til Frække skal Line på ferie hos Gry. Gry har fået en pony, Frede, i fødselsdagsgave. Line får lov til at ride på den. De strigler og rider, men om natten løber Frede ud af boksen. Pigerne beslutter at overnatte i stalden, og de finder herved ud af, at Frede selv kan lukke boksen op med mulen. Herefter bliver Frede kaldt Frække. I Frække, alle tiders pony er Line igen på besøg hos Gry. De er alene hjemme hele dagen. De rider og besøger naboens gård, hvor Ole bor. Det bliver uvejr om aftenen. Hestene bliver urolige i tordenvejret. Strømmen går i huset, og Gry falder i stalden. Line sadler hesten op og rider efter hjælp hos Ole. Begge bøger har et udmærket indhold. Måske virker det for utroværdigt, at pigerne rider rundt, når de er alene hjemme? Bøgerne er gennemillustrerede, og tegningerne er farvelagte og understøtter teksten. Denne er sat i overskuelige letlæselige afsnit. De vedlagte opgaver forekommer unødvendige.