"Digtet Fragment 94 - der er ganske kort - breder sig ud over 2 pladesider ... Det er et genialt træk at lade de enkelte ord få så meget luft og lade dem omkranse af Anders Lauge Meldgaards musik. To violiner, en bratsch og en cello fremfører den minimalistiske musik, hvor åbne ender og frie slutninger lader de fire musikere vælge deres egne veje eller tolkninger. Det er klassisk kammermusik, der løftes ind i nutiden".