Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frans fisker - jagten på gedden


Beskrivelse


Frans er blevet helt vild med at fiske efter at have været med veninden Josefine og onkel Erik på fisketur. Han drømmer især om at fange en gedde, men det er svært. Skøn lystlæsning for de 8-12-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2023

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 19. maj 2023

Frans er blevet helt vild med at fiske efter at have været med veninden Josefine og onkel Erik på fisketur. Han drømmer især om at fange en gedde, men det er svært. Skøn lystlæsning for de 8-12-årige.

Når man skal lære at fiske er det hele meget nyt og spændende. Onkel Erik er god til at hjælpe og komme med gode råd, og efter at have set hans kæmpesamling af fiskeudstyr og -blink, beslutter Frans sig for at lave sit helt eget blink henne i skolen. Da Frans tilmelder sig en storstilet gedde-konkurrence får han rig lejlighed til at bevise hvad han - og hans blink - dur til! Historien suppleres af farveillustrationer og små faktaafsnit om fx teknikker og udstyr. Bagerst opskrifter og ordliste. Svenske Emil Maxén er illustrator på serien "Sejt med ADHD", mens dette er hans første danske udgivelse som forfatter.

Den måde hvorpå fortælling og fakta forenes i denne bog fungerer bare rigtigt godt. Historien er både morsom, spændende og velfortalt og understøttes af såvel flotte farveillustrationer, som informative og letforståelige faktaafsnit, indsat steder, hvor det giver mening for handlingen.

Unge lystfiskere kan også finde nyttig viden i Gedden - søens største rovfisk, hvor særligt bogens anden del er oplagt til de, der læser selv. I serien om "Den hemmelige klub" forenes fakta og fortælling også, dog omhandler ingen af bøgerne lystfiskeri, men i stedet emner som marinebiologi, arkæologi og rumfart.