Bøger / faglitteratur / bibliografier

Fred og folkeret : dansk internationalistisk udenrigspolitik 1899-1939


Beskrivelse


Skildring af dansk udenrigspolitik fra den internationalistiske tænknings indtog i 1880'erne frem til den 2. verdenskrig. Der tegnes et billede af en balancegang mellem et idealistisk engagement i Folkeforbundet og en stærkt tilpasningsorienteret politik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2012

af

af

Hans Michelsen

d. 22. mar. 2012

Henvender sig til politisk-historisk interesserede læsere.

I håbet om at skabe en varig international fredstilstand opstod ideen om Folkeforbundet. Med fredskonferencen i Haag i 1899 fæstnedes ideen i international politik, og bogen skildrer, hvordan den internationalistiske tænkning nåede de danske fredsbevægelser i 1880'erne og senere fik en fremtrædende plads i dansk udenrigspolitik i årene frem til 2. verdenskrig. Bogen undersøger Danmarks politik i Folkeforbundet. I denne periode var udenrigspolitikken kendetegnet ved et komplekst samspil mellem langsigtede og idealistiske målsætninger på den ene side og stærke tilpasningsorienterede hensyn på den anden. Bogen tegner et nyt, nuanceret portræt af periodens mest prominente udenrigspolitiske figur, den radikale Peter Munch. Forfatteren, Karen Gram-Skjoldager er ph.d. i historie og lektor på Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet Grænsen ligger fast : det sønderjyske spørgsmål i dansk udenrigs-og indenrigspolitik 1920-1940, 2006.

Om emnet se også Dansk udenrigspolitiks historie, 2001-2005, bind 1-6, især bind 3 og 4 og om Munch V. Sjøqvist Peter Munch, 1976.

Emnet ses ikke tidligere samlet behandlet på dansk, og bogen giver læseren en interessant og spændende fremstilling, der giver bredde og dybde i forståelse af dansk udenrigspolitik i det 20. århundrede.