Bøger / faglitteratur til børn

Freerunning

Del af Radar

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2011

af

af

Martin W Hansen

d. 19. apr. 2011

En fagtitel der vil appellere til raske drenge, der tiltrækkes af de seje stunts. Bogen kan selvlæses fra ca. 9-10 år.

Den ene af bogens forfattere, Paul Mason, har stået bag en del fagtitler på børnebiblioteket, med så forskellige emner som Krigen i Irak, Boksning og Formel 1. Bogens anden forfatter, Sarah Eason er ny på det danske marked, men har flere titler bag sig på engelsk. Nærværende bog er en del af den nye serie Radar der beskriver forskellige former for gade-sportsgrene, dette bind omhandler Freerunning, eller parkour, som det også kaldes. Bogen er flot og meget farverig. Den er fyldt med farvefoto, gode fakta-bokse og tips til yderligere søgning på nettet. Der er fx gode links til Youtube, så man selv kan se stunts'ene udført, samt kontaktinformation til danske freerunning-klubber. En meget flot og veludført fagtitel, som nok skal blive populær på børnebiblioteket.

Kan sammenlignes med andre titler der beskriver gade-sportsgrene såsom bmx-cykling, og inline-skating - i stil med Tony Normans Stunts, 2007. Der er ikke rigtigt andet på bibliotekernes hylder om denne sportsgren, så bogen må siges at udfylde et hul på vore hylder.

En sport som omhandler at løbe og springe sig gennem by-miljøer og udnytte sine omgivelser til at udføre akrobatiske stunts, er bestemt noget der tiltaler drengene på biblioteket, og vil være særligt velegnet til dem, der behøver læsetræning, men som ikke er så motiverede for det.



Informationer og udgaver