Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Frejas verden


Beskrivelse


Freja er kærlighedens gudinde. Hun bor i Asgård sammen med Njord, Frej og alle de andre nordiske guder. Læs om hende og de andre i denne bog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2012

af

af

Vibeke Axelsen

d. 2. maj 2012

Bogen henvender sig til børn, der interesserer sig for den nordiske mytologi og kan læses af sikre læsere fra 8 år. Den kan med fordel læses højt med efterfølgende samtale for øje. Den kan indgå i et fagligt læsekursus i skolen og også bruges som en slags opslagsbog.

Forfatteren er kendt af målgruppen for sine skøn- og faglitterære bøger. Denne er en fagbog, der indeholder det, der skal være i en sådan. I indledningskapitlet fortælles kort om vikingetidens guder. Med Freja og hendes familie som centrum følger otte gode, spændende og oplysende fortællinger om det nærmeste persongalleri omkring hende i Asgård. I slutningen findes en omtale af Odins verden, et stikordsregister og en "Læs mere"-liste med bl.a. hjemmesider fra Nationalmuseet. Godt supplement, men noget sværere at læse. Indholdet er tætpakket med informationer og kortfattet fortalt. Opsætningen er yderst læsevenlig for målgruppen, hvilket letter den til tider næsten faktaopremsende tekst. Illustrationerne er dels udtryksfulde tegninger i tegneseriestil og dels fotos, som supplerer teksten meget fint. I fototeksterne indgår konsekvent og klogt et "det forestiller måske ...", hvilket understreger den ydmyghed, man altid skal have over for historien og dens udtryk gennem tiderne.

Emnet er meget populært. Der findes en mængde litteratur - også for målgruppen. I samme serie Læs dansk fakta findes Odins verden, som er opbygget på samme måde.

Lars-Henrik Olsens bøger er meget læste og populære. Denne vil helt sikkert føje sig til rækken.