Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fribytteren og drageskatten


Beskrivelse


Da Fribytteren skal ledsage en rig købmand til hans hjemby fortæller købmanden om dragen der lurer i nærheden. Fribytteren slår beretningen hen, men snart får han syn for sagn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2005

af

af

Ulla Møller

d. 29. sep. 2005

Igen har Paul Stewart skruet en rigtig røverhistorie sammen om sin helt den uheldige ridder, der går under navnet Fribytteren. Det er en morsom parafrase over ridderromanen, den er let at læse, sjov, spændende og actionfyldt. Det er en af den slags bøger, der kan omvende bogdroppere. Denne titel er tredje bog i serien, men den kan sagtens læses selvstændigt. Riddere og fantasy er in blandt drenge helt ned i børnehavealderen, og bogen har trods de voldsomme og blodige kampscener en afvæbnende humor, så drenge fra 8 år vil nyde at få den læst højt. De 10-12-årige vil hygge sig med gyset og grinet. De mange sort/hvide illustrationer bryder tekstbilledet og letter læsningen og der er blikfang i omslagets close-up af en vikingelignende ridder. Fribytteren skal ledsage en rig købmand til hans afsides beliggende hjemby. Undervejs holder de rast på et øde sted, og købmanden fortæller historien om en drage, der hersker over området. Fribytteren slår beretningen hen som overtro, men snart får han syn for sagn. Han dræber dragen, redder den smukke unge kvinde, der skulle ofres til uhyret og samler alt dragens guld. Slutningen lover en fortsættelse. Forfatteren er kendt for andre populære serier som En historie fra kanten og Møggård.



Informationer og udgaver