Bogen skildrer tre generationers kvinder fra Tibet og deres skæbner under Kinas besættelse af landet fra 1949 og frem. Erindringerne vil sagtens finde læsere af især skildringer fra fremmede himmelstrøg.
Disse erindringer tager udgangspunkt i datteren Penpas historie om sin mors stædige kamp for sine børns fremtid. Da Tibet bliver besat af Kina, må hun flygte med sine to små børn over lange strækninger i Himalaya-bjergenes barske terræn mod Indien. De tre generationer af kvinder er Pema Tsewang, hendes datter Penpa Andersen og datterdatteren Pema Andersen - de to sidstnævnte kvinder bor nu i Danmark og har fået gode uddannelser. Bag i bogen er et faktaafsnit om Tibets historie, internationale og danske støtteorganisationer til Tibet og tibetanske ord. Bogen er sørgeligt aktuel, da Tibet stadig er under Kinas magt, og den udgives i forbindelse med Tibets nationaldag d. 10. marts.
Disse velskrevne erindringer rammer ned i et tomrum, hvor der stort set ikke er skrevet romaner/biografier om flugten fra Tibet til Indien under Kinas besættelse. Der er udgivet enkelte biografier om Dalai Lama - en af de politiske og religiøse ledere af Tibet på den tid. Men den selvoplevede beskrivelse af det tibetanske folk, i dette tilfælde kvinder, på flugt fra Tibet til Indien er ret enkeltstående.
En vedkommende og fantastisk skildring af 3 kvindeskæbner, som lever på trods og får skabt sig et liv i frihed og værdighed.