Bøger / faglitteratur

Frimureriets skjulte liv


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2013

af

af

Søren Brunbech

d. 18. dec. 2013

Målgruppen vil være frimurere og læsere med interesse for den skjulte og mystiske verden.

C.W. Leadbeater (1853-1934) var oprindeligt præst ved den engelske statskirke, men forlod den for at slutte sig til den teosofiske bevægelse. Med afsæt i sine ekstraordinære clairvoyante evner har han skrevet en lang række bøger om esoteriske emner. Her er det om frimureri, hvor han detaljeret gennemgår frimurernes mange ceremonier og ritualer, og forklarer dem og sætter dem i perspektiv, ud fra de oplevelser med ægyptiske mysterier han kan erindre fra ét af sine egne tidligere liv for 6000 år siden i det nuværende Ægypten.

Layoutet er mere tiltalende end i den tidligere udgave med titlen Det skjulte liv i frimureriet, 2000, men ellers er teksten stort set uændret, bortset fra at forkortelser for begreber og funktioner hos frimurerne er blevet opløst. Der findes adskillige titler på dansk af Leadbeater om forskellige teosofiske emner. I guld og himmelblåt, 1992 er Den Danske Frimurerordens egen, mere nøgterne, introduktion til frimureriet.

C.W. Leadbeater tager i sin bog, der oprindeligt udkom i 1926, udgangspunkt i sine egne erindringer i et tidligere liv i Ægypten for 6000 år siden, når han sammenholder frimurernes ritualer og begreber med tidligere tiders mystiske bevægelser. Målgruppen skal findes blandt frimurere og læsere af Leadbeaters øvrige teosofiske værker. Har man den tidligere udgave er udskiftning ikke nødvendig.



Informationer og udgaver