Film / fiktion til børn / drama

Fritzi og revolutionen


Beskrivelse


Østtyskland, 1989. Fritzi er en modig og klog pige på 12 år. Og det får hun også brug for, da hun planlægger at flygte til Vesttyskland. Animationsfilm for de lidt større børn, fra 9 år og deres forældre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2021

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 17. dec. 2021

Østtyskland, 1989. Fritzi er en modig og klog pige på 12 år. Og det får hun også brug for, da hun planlægger at flygte til Vesttyskland. Animationsfilm for de lidt større børn, fra 9 år og deres forældre.

Fritzi på 12 år skal passe venindens Sophias hund, da Sophia og familien skal på ferie til Ungarn. Hunden hedder Sputnik. Vi er i Leipzig i Østtyskland i sommeren 1989 - altså kort før Berlinmurens fald! Det viser sig da også, at Sophia og familien er flygtet til Vesttyskland. Fritzi, der savner veninden, beslutter sig for at forsøge at krydse grænsen til Vesttyskland så hun kan aflevere venindens hund tilbage. Animationsfilm som er baseret på børnebogen 'Fritzi war dabei' af Hanna Schott.

En meget rørende og lærerig film om en ikke så fjern fortid. Udover at være en stærk fortælling om en sej pige, så er det også en fornem skildring af Østtyskland anno 1989 set gennem en piges øjne. Animationerne er fine og underholdningsværdien er i top. Filmen formår at gå den svære balancegang mellem at være underholdende og spækket med læring, uden at den hverken fremstår tør eller som en løftet pegefinger. Fornem børnefilmsformidling. Vil med fordel kunne bruges i undervisningen i de større folkeskoleklasser, både sprogligt (filmen er kun med tysk lydspor) og i forhold til historie.

Den glimrende Balloon vil være et godt supplement for de lidt større børnFlugten fra Østtyskland.