Forf. priser den mundtlige tradition, han i 1950'ernes skole og hjem havde adgang til. Som præst har han nu rig mulighed for at videreføre det talte ord. "Der var engang" står for børn som enforjættende indgang til liv og erfaring. For en voksen, der genhører eventyr bliver en tolkning en ny indgang til både eventyrets og sindets udvidelse. Forf. anvender, hvad han kalder enfortolkende genfortælling, hvor sidespring og personlige kommentarer ledsager eventyrene på en medrivende måde. Han anvender en jungiansk tilgang og læseren føres på en veloplagt rejse med Jungs'Ego' og 'Selv' som vejviser. Af eventyr er der bl.a.: Kong Lindorm, Den lille Havfrue, Fyrtøjet, Tornerose, Snedronningen, Jorinde og Joringel, Konen i Muddergrøften. I Fyrtøjet blandes H.C.Andersens dagbogsnotater ind i teksten på fortryllende vis, sådan at man forstår hans angst for hunde og kødets fristelser. Der er interesse for eventyrtolkning, og bogen, der er forfs. første,føjer sig kraftfuldt til titler som:Arndal, Eventyr-energi, Heksen i håret. Bettelheim, Eventyrets fortryllelse. Franz, Marie-Louise von, Søgningen efter selvet. Omslaget i douce farver viser endrømmende prinsesse og en kysselysten frø. Bogens øvrige ill. er små og noget utydelige tegninger til eventyrene. Der afsluttes med litt.henv. og forslag til yderligere læsning.