Blichers fine novellekunst tog ofte afsæt i virkeligheden. Litteraturhistorisk interesserede, og de, der holder af slægtshistorie, vil finde viden i bogens analyser, noter og oplysninger om slægten Braëm.
Bag novellen Eneste barn fra 1842 ligger en virkelig historie, nemlig en levnedsskildring af Charlotte Amalie Schinkel (1773-1861), som Blicher kendte som barn. Hendes "Bekendelser" nedskrevet i 1816 offentliggøres for første gang her sammen med novellen. Hun var datter af landsdommer Fridederich de Schinkel på Hald, og hun trodsede sin fars vilje og blev gift med løjtnant Braëm. Senere forlod hun ham og sine børn. Formanden for Blicher-Selskabet Erik Harbo har foretaget en omfattende research i hidtil utrykt materiale og giver et levende tidsbillede af livet på herregårdene, tidens tankegange og sæder. Erik Harbo viser også den litterære indflydelse, Charlotte har haft for Blichers øvrige kvindeskildringer. Person- og slægtsoplysninger, billedfortegnelse.
Eneste barn har ikke tidligere været genstand for tolkning og sammenligning med Charlotte Amalies "Bekendelser".
Det er fascinerende at læse om, hvordan fiktion og virkelighed kan inspirere til stor litteratur. Erik Harbo både dokumenterer og tolker Blichers novelle Eneste barn og sætter den ind i en litterær og historisk sammenhæng. Et velkomment bidrag til den øvrige litteratur om Blicher.