Roman fra efterkrigstidens nøjsomme Danmark om en flok gamle originaler, der bor i den brøstfældige stiftelse "Sørensens Fromhed" i det indre København. En ung student, Carl, overtager portnertjansen og får ved sin venlighed og lidt ubehjælpsomme håndværk beboernes sympati i den grad, at de overtager hans arbejde, da han skal læse til eksamen. De liver gevaldigt op ved atter at have noget at bestille, sammenholdet vokser og ideerne blomstrer. De får sat stiftelsen i stand, tjener penge på tropefisk og tips og ender med at bo komfortabelt i en renoveret, selvejende institution med egen café, kunstgalleri og museum. Havde der været en bibliotekar blandt originalerne, havde de også haft et bibliotek. Bogen er sympatisk og optimistisk, men er skrevet i så gammeldags en stil og med en sådan udpenslet tydelighed, at den føles meget længere end den er. Forfatteren har hygget sig med at skrive sin femte bog siden 1998, og måske vil gamle lånere også hygge sig med den? Selv følte jeg, at jeg var faldet ned i en tidslomme under læsningen og glædede mig til at komme op igen. Omslaget passer til indholdet.