Usentimentale doku-dramaer om virkelige begivenheder i spillefilmsregi kan være pinagtigt kedelige, men de kan også være store oplevelser, man ikke glemmer. Fruitvale Station hører til sidste kategori.
22-årige Oscar har altid haft en kriminel løbebane, men en lille datter og problematisk forhold til kæresten får ham på andre tanker. Det er bare svært når arv, miljø og andres fordomme sætter ham i bås, uanset hvor meget han end prøver at rette sig op. Lige når der er lys forude, så går det alligevel galt. Vi møder ingen store stjerner i Fruitvale Station. En stor fordel da det er svært at tro på autenticiteten, når alt for kendte skuespillere portrætterer noget, der er så langt fra dem selv. Ukendte Michael B. Jordan leverer et troværdig præstation som Oscar. Man tror virkelig på ham i denne film, som fortrinsvis er skudt med håndholdt kamera; heldigvis uden det bliver forstyrrende og dogme-agtigt. Det er instruktør Ryan Cooglers debut og filmen er præmieret i flere kategorier på Sundance Film Festival.
Man ihukommer 1990'ernes ghettorelaterede dramaer såsom Boyz n the hood og Menace II society, der begge var om lignende problemer og ikke just sluttede forløsende. Doku-stilen er dog unik for Fruitvale Station.
En stærk film om meningsløshed, der heldigvis undgår de ofte patetiske klichéer, der tit kendetegner amerikanske dramaer. En langsomt fortalt film der alligevel fastholder interessen pga. solidt skuespil og med menneskeligheden på godt og ondt som centralt omdrejningspunkt.